Udfordring Earth Control ønskede at skabe awareness omkring deres produkter salatopping og snacks til en del af deres målgruppe, som er folk med fokus på det sunde valg.
Løsning Fitness Omklædning blev valgt som en del af kampagnen, hvor der blev opsat plakater i dame- og i herreomklædningen i Fitness World. Budskabet på plakaten inspirerede målgruppen til at anvende produkterne i madlavningen. Derudover blev der i samme centre opsat displays, hvor målgruppen kunne få en smagsprøve på salattoppings og samtidig få et opskrifthæfte. Fitness World er Danmarks største fitnesskæde med omkring 470.000 aktive medlemmer. Over 75 % af medlemmerne er i alderen 20-49 år og den gruppe, som bruger langt flere penge årligt på oplevelser og fornøjelser i forhold til den generelle dansker.
Yderligere blev der lavet en videoproduktion til Facebook, som havde til formål at trække den landlige stemning ind til storbymenneskerne.
Vi kender det fra landet. Her står vejbod efter vejbod og lokker os til at købe friske jordbær, æbler, kartofler og æg m.m. Den idé, der blev valgt, var idéen om at få vejbod-konceptet til byen. Earth Control leverede de friske råvarer i brune papirsposer, som indeholdt ingredienser til en af deres salatopskrifter fra deres opskriftshæfte. Vejboden stod midt på to af Københavns mest befærdede torve og tilbød de forbipasserende at tage et salatkit med fra Earth Control. Citrusmedia filmede folks reaktioner og lavede en eventvideo ud af dette.